Hvorfor?

Meningen med disse aftner er, at give kokken frit spillerum og lade den fri fantasi sætte rammerne for en helt unik aften.

Alt for ofte er kedelige ting som beskaffenhed, logistik og mængde en kæmpe faktor for om en ret kommer på menuen, eller må blive i notesbogen for evigt. Det vil jeg gerne gøre op med.

Når en menu kun skal serveres en enkelt aften, kan man tænke langt mere frit og legende. Det kan være det sidste lille glas brombær fra egen have, Lammet fra den lokale bonde eller den dessert der bare tager vildt lang tid at lave.

Når du kun skal "peake" en gang, får alting pludselig nye muligheder. Det bliver mere personligt, mere unikt, mere til stede, mere... MIN mad.

Tanken om disse middage startede som en ide jeg selv ville lave. Få aftner på året hvor jeg kunne lege frit med sæsonen. Langsomt udviklede det sig dog, og ideen udviklede sig til mere end det.

I min tid i top-gastronomi har jeg efterhånden lært en del at kende. Kokke og personligheder, unge og gamle, moderne og klassiske. Dem vil jeg gerne dele min ide med.

 Derfor!